Vi har mange ildsjæle i verdenshistorien, som har skabt store samfundsomvæltninger. Ildsjæle har eksisteret til alle tider, i alle samfund og i alle organisationer i form af iværksættere, filosoffer, politikere, NGO’er, topledere, kunstnere, forskere og frontkæmpere. Som ganske ung mødte Eva Boxenbaum ildsjælen moder Teresa, som brændte for at gøre en forskel for de fattige og døende i Indiens hovedstad Calcutta.
Det er typisk i mørket, at ildsjælen finder sin inspiration og ser nogle muligheder, som vi andre ikke har fået øje på. Typisk er ildsjæle socialiseret et andet sted. Det kan være, at ildsjælen har set andre normer eller andre former for adfærd i udlandet, i andre organisationer eller i andre familiesystemer. Ildsjælen har derved fået øjnene op for, at tingene kan gøres radikalt anderledes. På den måde ser ildsjælen verden i et nyt lys og kan forestille sig nye muligheder og alternativer i en organisation, branche eller i samfundet. Ildsjælen bringer derved nye måder at løse udfordringer på ud i sollyset, så vi alle har mulighed for at se dem og diskutere dem og måske gøre dem til vores egne.
Det er disse alternative muligheder, som ildsjælen brænder for, og det er passionen, der får ildsjælen til at gløde og lyse mulighederne op.
Eva Boxenbaum har selv haft fornøjelsen af at møde ildsjæle, der har skabt store forandringer. Som ganske ung kontaktede hun den katolske nonne, moder Teresa, fordi hun gerne ville arbejde som frivillig i Indiens hovedstad Calcutta. Den 3. april 1990 kom der svar. Brevet var underskrevet af den katolske søster Priscilla:
Kære Eva Boxenbaum,
Jeg har modtaget dit brev, og jeg er meget glad for at vide, at du brænder for at hjælpe de syge og lidende i Indien. Jeg er sikker på, at Gud er meget tilfreds med, at du på den måde stiller dig til rådighed for at tjene de fattige. Du er velkommen – kom med et hjerte, der elsker og hænder, der tjener de syge og nødlidende, de forkrøblede og døende i et af vores hjem…”
Brevet fra Søster Priscilla er skrevet på en gammel skrivemaskine, og hun har skrevet det under i hånden.
”Jeg bookede en flybillet til Indien og mødte op på den adresse i Calcutta, som hun havde sendt til mig. Adressen lå midt i et livligt kvarter, hvor der var en masse festivitas med store, farverige festivalstatuer. Der var gang i gaden og masser af lyde. Det var et pulserende liv med boder, kaotisk trafik, dyttende bilhorn, krydrede dufte og mennesker iklædt gevandter i de skønneste farver. Livet i gaderne stod i kontrast til stilheden på det hjem for døende, som jeg skulle arbejde på i fire måneder”, fortæller Eva Boxenbaum i bogen ’Ildsjæle’, der udkommer i starten af 2024.
”Hos moder Teresa handlede det først og fremmest om at se personen, mærke personen og ville personen det godt. Det handlede om at give kærlighed og opmærksomhed. Derfor vaskede vi også de døendes tøj i hånden for at fordybe os om den enkelte. Det samme var tilfældet med deres tallerkener og bestik. Det handlede ikke om at spare tid. Vi gav de døende vores tid og hjerte. Moder Teresas filosofi var: Det er, hvad du giver, ikke hvad du modtager, der tilfredsstiller dit hjerte. På den måde så jeg nu verden og plejen af mennesker i et nyt lys, hvilket styrkede min egen nysgerrighed på menneskers og kulturers forskelligheder. Jeg vidste ikke dengang, at jeg skulle læse medicinsk antropologi, arbejde som socialrådgiver i Canada og blive forsker og professor ved CBS. Jeg vidste bare, at min nysgerrighed efter at forstå verden var vakt til live, og jeg så, at forskellige kulturer lever efter forskellige skabeloner. Det fandt jeg fascinerende.”
